Liselund Fontænen er i færd med at opføre en ny skolebygning i Stege. Et såkaldt passivhus. Bygningen opføres i naturlige byggematerialer. Således er væggene opført i halm, og på taget ligger tang fra Stege Bugt. Indvendige vægge er af ubrændte sten, og de bærende vægge er lerklinede ude og inde. Genbrug af lokal træ og tømmer fra gamle huse har også spillet en rolle ved materialefremskaffelsen. Der er satset fuldt på naturlige materialer, et sundt indeklima og et ekstremt lavt energiforbrug – både ved fremstilling af byggematerialer og ved husets drift.